Post nr. 7 – Smededam til Geddedam

Stigbordet i Smededam står tæt ved Fiskemesterhuset på den smalle dæmning mellem Smededam og Geddedam.

Posten regulerer vandstanden i Smededam, som får sit vand fra Karpedam.

Posten er støbt i 1946 og den tilhørende siel, der ligger under dæmningen, består af en gammel egetræskiste, hvori vandet kan løbe fra Smededam til Geddedam. Både post og siel er til stadighed fuldt funktionsdygtige. Posten er forsynet med en ny top i egetræ i 2014.