Karpen

Karpen (Cyprinus carpio) er en ferskvandsfisk, der findes i flere varianter. Arten har en meget lang historie, da det er en af de første fiskearter man har brugt i opdræt flere steder i verden. I Danmark menes den at være indført i starten af 1500-tallet, hvorefter den hurtigt blev en populær spisefisk hos adelen, og omkring år 1600 fandtes den ved mange af landets godser og herregårde.

Karpen kommer oprindelig fra Kina, hvor den har været holdt som dambrugsfisk i mere end 2.000 år. Romerne indførte karpen til Europa og den blev avlet af munke i middelalderen.

Siden karpen kom til Danmark omkring medio 1500-tallet, har udbredelsen bølget op og ned. Populariteten gjorde, at den hurtigt fandtes i mange voldgravsanlæg ved slotte og herregårde, da adelen fik stor interesse i fisken som spisefisk. Fra at have haft en meget stor udbredelse i Danmark gennem flere århundreder, har flere strenge isvintre været hårde ved karpebestanden. Selvom fiskene søger ned mod bunden i dvale når vandet fryser, så klarer de ikke bundfrysning og for lidt ilt. Vinteren 2009/10 var den sidste strenge vinter, hvor karpen forsvandt fra mange mindre vande. Den findes dog fortsat landsdækkende. let, har udbredelsen bølget op og ned. Populariteten gjorde at den hurtigt fandtes i mange voldgravsanlæg ved slotte og herregårde, da adelen fik stor interesse i fisken som spisefisk. Fra at have haft en meget stor udbredelse i Danmark gennem flere århundreder, har flere strenge isvintre været hårde ved karpebestanden. Selvom fiskene søger ned mod bunden i en dvale når vandet fryser, så klarer de ikke bundfrysning og for lidt ilt. Vinteren 2009/10 var den sidste strenge vinter, hvor karpen forsvandt fra mange mindre vande. Den findes dog fortsat landsdækkende.

Karpen er en ferskvandsfisk, der dog tåler små mængder saltindhold, og kan derfor findes i brakvand. Karperne svømmer fortsat i mange voldgrave, og anses som et stykke dansk kulturhistorie. Da karpen atter er en meget populær fisk herhjemme for lystfiskerne, sættes yngel og større fisk ud i søer og damme over store dele af landet. Karpen kræver særlige vilkår for selv at yngle, så bestanden er afhængig af udsætning.

Karpetypen som går i Gisselfelds søer er Spejlkarpen.

karpe-i-rammeAnatomi

Karpers kropsform varierer mellem torpedoform og mere rund og højrygget blandt de forskellige karpetyper. Alle er de skælbesatte med kraftige, store skæl. Et særligt kendetegn er munden, der i mundvigerne er forsynet med en genkendelig skægtråd. Munden kan foldes ud til en rørform med stor sugeeffekt ved søgning efter føde. I mundhulen sorteres fødeemnerne, de spiselige holdes tilbage og synkes.
Farven er meget forskellig mellem typer, opholdssted og alder. Rygfarven svinger mellem mørkebrun, mørkegrøn og sort, siderne er mere gyldne og med en lysere bug. Finnerne er mørke.
Karpen er en af Danmarks største ferskvandsfisk, eksemplarer på 15-20 kg er ikke ualmindelige, og kan nå en længde på ca. 100 cm.

Føde

Som småyngel lever karpen af plante- og dyreplankton, men tager hurtigt derefter dafnier, vandlopper og muslingekrebs. Større fisk er mere ukritiske og spiser krebs, insektlarver, muslinger og snegle. Karpen søger primært føde på bunden af søerne, men kan også tage mad i vandoverfalden. Karpen stopper stort set med at spise når vandtemperaturen kommer under 8 grader, og kan tilsvarende ved høje temperaturer sætte spisningen på pause.

Livscyklus

En hunkarpe er mest frugtbar i alderen fra 4-8 år. Hannerne bliver kønsmodne en smule før. Fiskene gyder deres æg om foråret når vandtemperaturen når ca. 18 grader. Æggene lægges på lavt vand eller oversvømmede enge, hvor de klæber sig til græs eller anden vegetation. Efter 3-5 dage klækkes de som små larver, der bliver på vegetationen i ca. en uge. Når de herefter begynder at svømme, er de blevet ca. 8 mm lange.
Karper kan blive gamle, men hvor gamle er usikkert. I Danmark kendes til karper på 20-30 år, men sandsynligvis findes der individer på mere end 50 år.
I karpeproduktion bruger man en 3-års periode, på at opnå en spisekarpe på 1 – 1,5 kg.

karpe-ned