Oplevelser

“Fiskemesterhusets museum” i Gisselfeld Slotspark

åbnede for publikum d. 20. august 2014

Den permanente udstilling i “Fiskemesterhuset” belyser Gisselfelds særegne arkitektur, parkens landskabelige udvikling igennem 500 år, karpedambrug med dets dæmninger og damme samt karpens historie “fra dam til bord” og meget mere.

I “Fiskemesterhuset” findes desuden et forsamlingslokale til særarrangementer. Mere information om dette lokale formidles igennem Godskontoret på Gisselfeld Kloster. Se kontaktinformation på Godsets hjemmeside:  www.gisselfeld-kloster.dk 
I forbindelse med karpeprojektet har en væsentlig faktor været at kunne formidle karpernes cirkulation i søerne. Derfor er der udviklet en smartphone APP til formidling af karperne på Gisselfeld.

App’en kan downloades gratis på Gisselfelds “Hotspots”: ved indgang og Caféen, ved Paradehuset og i Fiskemesterhuset. Følg app´en på en spadseretur i parken og få mere viden om karpernes liv undervejs. Følg menupunkterne og lav din egen rute rundt i parken.

Få mere information omkring Gisselfeld Karpe APP her.

Hold øje med hjemmesiden – eller med “Karpe-app” og kom med til særarrangementer i karpens tegn!