Gisselfeld-stilen bryder frem

Under lensgreve Christian Frederik Danneskiold-Samsøes tid som den femte overdirektør (1886-1914), skete der markante forandringer på Gisselfeld. Hans ambitioner var store. Inden for have og park viste han sig som en ivrig plantesamler, der tilførte parken et meget rigt planteudvalg. Ikke mindre var hans visioner for godsets bygninger i parken og det omgivende landskab. Disse fik, igennem en lang årrække, en kyndig behandling.

Fantasien hersker

Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i 1888 blev holdt i Tivoli på kanten af Københavns centrum. Hele Tivolis areal blev inddraget. Nye huse og pavilloner blev opført i haven sammen med en stor udstillingsbygning udført i tidens romantiske, nordiske stil. Martin Nyrop (1849-1921) var arkitekt bag udstillingen. Nyrop har derudover stået bag et stort antal andre bygningsværker i Danmark. Hans hovedværk er, uden tvivl, Københavns Rådhus, men blandt mange andre hører også gasbeholderen på Østre Gasværk, Eliaskirken i København og Bispebjerg Hospital til hans mere kendte opførelser.

Overdirektøren deltog i udstillingen i København og faldt for Nyrops arkitektoniske stilart. Han bad Nyrop komme til Gisselfeld, da han havde planer om at forene husene på godsets jorder i en genkendelig og ensartet byggestil. På dette tidspunkt stod Nyrop midt i byggeriet af Københavns Rådhus, men efter en tid fik han måske udlængsler og indvilligede i et samarbejde. Hans første opgave på Gisselfeld blev tegninger til et enestående hønsehus i 1892, som i sandhed må være faldet i Overdirektørens smag. I den efterfølgende årrække blev godsets eksisterende huse ombygget og fik tilføjet detaljer, der forenede dem i et nationalt og romantisk landskabsbillede.
Byggestilen var en videreførelse af Vallekildestilen, hvor Nyrop havde arbejdet med tilsvarende småhuse i den nordvestsjællandske by. Byen kendes bl.a. for sin højskole, hvor Nyrop har tegnet skolens store rødstensbygning. Også flere mindre huse som “Hytten”, “Solvang” og “Rytterhuset” i Vallekilde er tegnet af Nyrop, og erfaringerne fra denne egn videreførte Nyrop til Gisselfelds jorder.

De karaktertræk der visuelt kæder Gisselfelds huse sammen, findes på både tilbygninger og udsmykning af husenes ydre. Mange huse fik tilført veranda, andre fik tømmerkonstruktioner med dekorative, geometriske udskæringer omkring indgangspartierne. Flere huse fik tilbygget en overetage med bindingsværk, som hidtil ellers kun var set i stueetagen. Vindskederne ved husenes gavle blev forlænget op over tagryggen og afsluttet i ornamentik der typisk blev udsmykket med dyremotiver.

Meget iøjefaldende er farverne på husene. Mange bygningskroppe er hvidkalkede, og i kontrast hertil står alt træarbejde i udskæringer og bindingsværk i svenskrød efter Nyrops egen farveopskrift. Vinduer og sprosser står i grønt, som er blevet døbt som “Gisselfeldgrøn”. Disse farvekombinationer holdes stadig i hævd.

Nyrop overdrog efter en årrække opgaven med det videre byggeri på Gisselfeld til sin svoger og kollega Martin Borch i 1895, der under faste retningslinier førte byggeriet videre.