Karpens historie på Gisselfeld

springvand

 

 

 

 

 

 

 

 

Velkommen til en verden i vandoverfladen!

I Gisselfelds søer og damme har der, helt tilbage til Peder Oxes tid i 1500-tallet, eksisteret et karpedambrug. I 1960´erne stoppede dambruget dog i sin traditionelle forstand, men dammene har siden været anvendt til andre ferskvandsfisk.

I de seneste år har karpen atter vundet indpas i Gisselfelds søer, da det er en interessant fisk for lystfiskere.

Med sin traditionsbundne tilknytning til stedet, er hele karpedambruget genoptaget på et historisk niveau i 2014, henvendt til parkens gæster. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, som har gjort det muligt at renovere det gamle ”Fiskemesterhus” i parken, som danner ramme om en plancheudstilling om karperne på Gisselfeld. Ud over dette kan man nu opleve dambruget på nært hold på en tur rundt i parken, og se de mange dæmninger og vandreguleringer der er istandsat.

I forbindelse med projektet har en væsentlig faktor været at formidle karpernes gang og cirkulation i søerne. En smartphone APP er det nyeste skud på stammen. Download ”Gisselfeld Karpe” APP´en og tag den med på en spadseretur ved et besøg i parken og få mere viden om karpernes liv undervejs

Rigtig god fornøjelse.